Adria-campingvogn - stort udvalg og mange modeller

Stort camping- og fritidscenter på 5.000 kvadratmeter 

Overvejer du at købe en Adria-campingvogn? Så lad os hjælpe dig med at finde den rette model. Hos Klarup Caravan finder du et stort udvalg af campingvogne, både nye og brugte.  

 

Vi er Nordjyllands førende camping- og fritidscenter, og vi har 5.000 kvadratmeter med alt til camping og fritid. Vi ligger tæt på Aalborg, hvorfra vi servicerer campister i hele Nordjylland.  

 

God kvalitet, meget udstyr og en fornuftig pris 

Adria er Danmarks mest solgte og populære campingvogne. Vi har mere end 40 års erfaring med at sælge og servicere Adria-campingvogne. 

 

Adria bliver bygget i Slovenien ved byen Novo Mesto, og deres historie startede helt tilbage i 1965. De har siden udviklet sig til at være blandt de førende mærker på det europæiske marked. I dag er fabrikken en af de mest moderne i branchen, og den udvikler sig konstant.  

 

Adria fremstiller campingvogne i en god kvalitet. De har meget udstyr, og campingvognene har en fornuftig pris. Alle campingvogne har glasfiber-tag, og siderne på Action-Adora- samt Alpina-serien er også af glasfiber.  

 

Fordelen ved glasfiber er først og fremmest, at det beskytter mod haglskader. Det medfører samtidig, at campingvognene ikke er så udsatte for buler. Samtidig er glasfiber betydeligt nemmere at holde rent end en normal opbygning i aluminiumsplader. 

 

Bredt udvalg af campingvogne med forskellige indretninger 

 

Vi kan levere en Adria-campingvogn fra følgende serier: 

  • Aviva - Robust og praktisk med innovative funktioner og stilfulde løsninger
  • Action - Perfekt til den aktive ferie - lav vægt
  • Altea - Stilfuld og komfortabel
  • Altea4four 
  • Adora - Skabt til livsnyderen - kæmpe panoramavindue
  • Alpina - Varme i gulvet samt loungestemning
  • Astella - Luksusvognen af alle
De første cifre angiver vognens længde:
  • De to første cifre angiver campingvognens indvendige længde. De to første cifre i eksempelvis Adora 613 er 61, og dermed er campingvognens indvendige længde 6,10 meter.
Det tredje ciffer angiver vognens bredde:
  • 0: 2,08 meter i udvendig bredde
  • 1: 2,20 meter i udvendig bredde
  • 2: 2,30 meter i udvendig bredde
  • 3: 2,45 meter i udvendig bredde
Bogstaverne angiver indretning og interiør:
  • Det første bogstav angiver indretningen forrest i campingvognen, og det næste bogstav angiver indretningen bagest i campingvognen. 
Dermed står der, at Adora 613 HT har følgende indretning:
  • H angiver, at der er et stort køkken forrest i campingvognen
  • T angiver, at der er stort badeværelse i bagenden af campingvognen
     
Oversigt over bogstaver i alle Adria-campingvognene:
C - Chair: Modellen er udstyret med lænestole
D - Dinette: Dinette er placeret enten i vognens front- eller bagende
H - Huge kitchen: Køkkenet er placeret i enten for- eller bagenden
K - Kids: K'et betyder, at vognen er en familievogn, hvilket typisk er med køjer
L - Long beds: Longbeds, altså enkeltsenge
P - Parents bed: Dobbeltseng såsom fritstående, tværstillet eller fransk seng
S - Side dinette: Der er dinette i en af vognens sider
T - Toilet: T'et angiver et større toilet. Det kan betyde, at toilettet er i hele vognens bredde, men det kan også betyde, at toiletrummet er større end normalt. Det kan for eksempel være med separat bruseniche
U - U-sitting: Vognen har en rummelig U-formet siddegruppe
X - Fleksibel: X'et betyder ikke rigtigt noget, men benyttes ved specielle modeller

Hvis du har en Adria og gerne vil være en del af et fællesskab, kan du se nærmere her: adriaclub.dk
Er du på Facebook, kan du med fordel blive medlem af gruppen: "Alle os med Adria"
Eller hvis du har en Adria Action, så er der også en gruppe for denne: "Adria Action gruppen"

 

Hvad koster en Adria-campingvogn? 

Vores priser for en ny Adria-campingvogn ligger mellem cirka 113.980 kroner og cirka 520.980 kroner. Du kan også vælge en brugt, og her afhænger prisen af de modeller, som vi aktuelt har på lager.  

 

Du er meget velkommen til at besøge vores camping- og fritidscenter, hvis du vil tale med en erfaren Adria-campingvogn-forhandler. Du kan naturligvis også ringe til os. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud. 

Cookies- og privatlivspolitik
Dette website bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Ved at bruge sitet accepterer du vores brug af cookies.